Vævekanter og tekstilrester fra møbelpolstringsindustrien ender normalt i containeren eller sendes til granulering, men designerduoen Solveig Søndergaard og Martha von Guenther fra Sheworks mener, at materialets værdi kun udnyttes fuldt, hvis det anvendes på det forarbejdningsstadie, det allerede befinder sig på. Det er en tankegang, forskningsleder Linda Nhu Laursen fra AAU Design Lab bakker op om: ”Vi skal væk fra paradigmet, hvor vi automatisk tænker genanvendelse som granulering. Det svarer til at slagte en gris for kun at bruge koteletterne og smide resten ud.”

Sheworks har opbygget et ”bibliotek” af viden om kasserede materialer og deres potentiale. Blandt disse var vævekanter med dynamiske frynser, som designerne aldrig havde fundet anvendelse for. Det var indtil teaterdirektør Jakob Tekla Jørgensen bad om en foyer, der skulle emme af varme, frodighed og lidt burlesque. Foyeren, en tidligere biblioteksbygning fra 1930’erne, havde en kølig atmosfære og dårlig akustik. Briefet lød på at skabe et rum, der indbyder til ophold og samtidig signalerer teatrets kreativitet og ressourcebevidsthed.

Så snart ordet ”burlesque” blev nævnt, vidste designerne, at vævekanterne var det rette materiale. De lange frynsebånd gav associationer til fjerboaer fra 1920’ernes Gatsby-fester og kunne tilføre dramatik og bevægelse til rummet. Materialets iboende kvaliteter – taktilitet, farvespil og dynamik – blev udnyttet til at skabe en situeret udsmykning, der både løser akustiske udfordringer og giver foyeren en unik identitet.

Det første færdige design i Burlesque Garden blev en rumdeler: et 3,25 x 12 meter gardin i mørkeblåt brandsikkert stof, syet af 42 meter kasseret tekstil fra en fabrikant. Vævekanterne er påsyet i organiske mønstre, der snor sig som slyngplanter og giver gardinet liv – frynserne bevæger sig som blade i vinden og inviterer til berøring. Projektet omfatter også repolstring af Nanna Ditzels ikoniske Trinidad-stol med rester af mørkeblåt møbelstof fra Fredericia Furniture. Sheworks gik til opgaven med respekt for Ditzels formsprog og tilføjede subtile syninger, der skaber en taktil fortælling tæt på naturens rytmer.

For Linda Nhu Laursen er projektet et studie i materialeforståelse og situeret design. I stedet for at definere en produktkategori fra start, lod designerne situationen og materialet forme løsningen – en tilgang, der minder om Arne Jacobsens modige indretning af SAS Royal Hotel. Ambitionen var ikke blot at bruge restmaterialer, men at gøre sig umage, så håndværket og designet løfter produktet til en højere værdi. ”Selvom vi arbejder med rester, kan vi godt være ambitiøse,” siger hun og peger på, at projektet udfordrer snævre æstetiske normer og åbner for et mere varieret formsprog.

Burlesque Garden er mere end en foyerudsmykning; det er et opgør med ressourceforbrug og en hyldest til materialernes potentiale. Resultatet er et rum, der vækker sanserne, prikkker til drømme og viser, hvordan kreativitet og bæredygtighed kan gå hånd i hånd.