Architecture of belonging: Inuit-Centered Co-Housing in Nuuk
Students:
Naduk Nielsigne Anne Naja Møller Olsen & Rasmus Fenger Dreyer
Architecture of belonging: Inuit-Centered Co-Housing in Nuuk
Students:
Naduk Nielsigne Anne Naja Møller Olsen & Rasmus Fenger Dreyer
Abstract dansk:
Dette speciale undersøger udfordringerne ved at designe arkitektur til Grønland på afstand, særligt gennem romantiserede og udefrakommende perspektiver, som risikerer at overse realiteterne i det lokale hverdagsliv, kulturen og de miljømæssige forhold. Frem for at videreføre forestillingen om, at “arkitekten ved bedst”, tager projektet udgangspunkt i en forståelse af, at lokale samfund besidder essentiel viden om deres egne måder at leve, bygge og bebo steder på. Ved at bevæge sig ind i et nyt kulturelt og klimamæssigt territorium undersøger projektet, hvordan arkitektonisk praksis kan bevæge sig ud over konventionelle integrerede designprocesser og inddrage oprindelige videnssystemer, situerede erfaringer og deltagende former for engagement.
Centralt i projektet står en fysisk udforskning af grønlandsk kultur og hverdagsliv gennem observationer, samtaler, workshops og levede erfaringer sammen med lokale fællesskaber. Gennem brugercentrerede designmetoder og et stærkt fokus på social bæredygtighed fremhæver projektet kontekstbaserede designtilgange, der responderer på sociale strukturer frem for at påtvinge generaliserede arkitektoniske løsninger.
Analyser og feltobservationer viste en uoverensstemmelse mellem eksisterende boligkonstellationer og nutidige familiemønstre i Nuuk, hvilket understreger behovet for mere fleksible og socialt afstemte boligmiljøer. Som svar herpå udvikler designforslaget et nutidigt bofællesskabsprincip inspireret af traditionelle inuitiske vinterboliger, hvor flere familier delte fælles ly. Dette koncept genfortolkes gennem nutidige grønlandske sociale praksisser, hvor fællesskab og samvær fortsat er dybt forankret i hverdagslivet — fra kaffemik og fællesspisning til sene aftener med brætspil.
Projektet foreslår derfor arkitektur ikke blot som et sted for ly, men som en ramme for kollektivt liv, kulturel kontinuitet og socialt bæredygtig fællesskabsdannelse i en grønlandsk kontekst.
Abstract engelsk:
This thesis investigates the challenges of designing architecture for Greenland from afar, particularly through romanticized and externalized perspectives that risk overlooking the realities of local life, culture, and environmental conditions. Rather than perpetuating the notion that the “architect knows best,” the project adopts a perspective grounded in the belief that local communities hold essential knowledge about their own ways of living, building, and inhabiting place. By entering a new cultural and climatic territory, the project explores how architectural practice can move beyond conventional Integrated Design Processes and incorporate Indigenous knowledge systems, situated experiences, and participatory forms of engagement. Central to the project is an in-person exploration of Greenlandic culture and everyday life through observation, conversations, workshops, and lived experience alongside local communities. Through participatory design methods and a strong focus on social sustainability, the research emphasizes context-based design approaches that respond to evolving social structures rather than imposing generalized architectural solutions. Analyses and field observations revealed a mismatch between existing housing constellations and contemporary family patterns in Nuuk, highlighting the need for more flexible and socially attuned domestic environments. In response, the design proposal develops a contemporary co-housing principle inspired by traditional Inuit winter dwellings, where multiple families historically shared a common shelter. This concept is reinterpreted through present-day Greenlandic social practices, where communal gathering remains deeply embedded in everyday life — from Kaffemik celebrations to shared dinners and late-night board games. The project therefore proposes architecture not only as shelter, but as a framework for collective living, cultural continuity, and socially sustainable community formation within the Greenlandic context.








